Hundeforsikring

Det er lovpligtigt, at din hund er forsikret. Vi har en lovpligtig ansvarsforsikring, der desuden kan udvides med en udvidet ansvarsforsikring.

Ansvarsforsikring: Loven kræver, at du har en ansvarsforsikring for din hund. Denne forsikring dækker skader, din hund forvolder på andre personer (op til 5 mio. kr.) eller deres ting (op til 2 mio. kr.).

Udvidet ansvarsforsikring: Forsikringen dækker skader, din hund forvolder fx på instruktører og dommere ved dressurkurser, konkurrencer og lignende. Disse skader er ikke omfattet af den lovpligtige ansvarsforsikring – derfor kræver arrangørerne normalt en udvidet ansvarsforsikring.